|
Tilstedeværende: Daniel Jallov, Peter Graversen, Willy Mikaelsen, Rune Kampe og Michael Bergsby Andersen.
Ranglisten: Det blev besluttet at skifte den eksisterende rangliste ud med en ny rangliste. Den nye rangliste kommer til at forløbe nogenlunde som på Main Touren. Se beskrivelse af ranglisten her. Der gives 10000 point for snookertourturneringer og 15000 for DM. Den gamle rangliste udskiftes med den nye rangliste, hvor den nye rangliste er baseret på resultaterne fra sidste sæson. Til første turnering i den nye sæson seedes efter gamle rangliste, og derefter seedes efter den opdaterede nye rangliste. Ranglisten er 1-årig rullende og turneringer overskrives i kronologisk rækkefølge. Der skal spilles minumum 1 kamp i en turnering for at opnå point. Ved udeblivelse uden spillede kampe gives 0 point.
Snookertour: Vi holder fast i den måde det har kørt på indtil nu. 8 seedede til finalerunden, 8 kvalifikationsspillere. Finalerunden er enkeltknockout, og kvalifikationen er dobbelt knockout. Vindersiden trækker lod om at møde 5 - 8, og tabersiden trækker lod om 1 - 4. Hvis der er mere end 16 spillere med i kvalifikationsrunden deles det resulterende dobbeltknockoutskema op i to dele af halv størrelse som spilles to forskellige steder hvor der således går 4 videre fra hver halvdel.
DM: DM afvikles med samme format som en almindelig snookertourturnering. Finalen spilles i Cirkusbygningen før finalekampen i den internationale turnering der bliver spillet samtidig.
Præmiepenge: Der bliver sat 800 kr. af til højeste break, 400 til kvalifikationen og 400 til hovedrunden. Der skal laves over 50 i kvalifikationen og 100 i hovedrunden for at få pengene. Hvis ikke det sker går pengene videre til næste pulje. Hvis der eks. ikke laves et break over 50 i kvalifikationen går de 400 kr. videre til finalerundepuljen, som dermed er på 800 kr. Laves der ikke et break over 100 i finalerunden går de 800 kr. videre til kvalifikationen for næste turnering som dermed vil have en pulje på 1200 kr. og så fremdeles.
Holdturnering: Holdturneringen bliver droppet. Til gengæld laves et forsøg med en Team Cup som sæsonafslutning i Store Bededagsferien. Fastlæggelse af format følger.
Budget: Afsætte penge til en international coach en gang om året. Penge til internationale turneringer, EM, team cup + U-21 vm, VM. Sende ungdomstalenter til turneringer og coaching i udlandet.
EM: EM kan afholdes i Danmark. Holde turneringen i Bella Center med indkvartering i Bella Sky. Vil være super for dansk snooker. Andre steder er også mulige. Der skal undersøges muligheder for spillesteder og hoteller, gerne i pakkeløsninger. Der laves tre delegeringer der skal undersøge tilbud om spillesteder. Kravene er min. 100 værelser og 700+ m2 konferencerum til borde. Daniel og Michael undersøger Bella Center. Rune undersøger Øksnehallen. Peter hører ad hos Odense Kongresscenter. EM foregår i starten af juni.
Reglement: Miss-reglen revideres så der er ubegrænset miss. Til gengæld kan spillere i en snooker-situation kalde en uvildig tredjepart hen som kan bedømme hvorvidt der er miss eller ej.Peter reviderer reglementet for snookertour og Pot Black og holdturneringsreglementerne fjernes.
Struktur i snookerudvalget: Peter er formand, Daniel er IT-ansvarlig, Rune er Elite-ansvarlig, Willy er Turneringskoordinator, Michael bliver Medie- og Kommunikationsansvarlig. Leon er ude af snookerudvalget. Allan beholder sin nuværende position.
Diverse: Willy undersøger sponsormanagement igennem sponsor firma. Der blev talt om Ipcon og et møde med dem er arrangeret. Tilmelding til turneringer fungerer ganske OK som det er nu. Kan forbedres med tilmelding på hjemmesiden ved at logge ind på siden som spiller - skal overvejes. Datoplan er fastlagt og spillestederne med undtagelse af Hjørring ligger også fast. Willy skriver planen ren.
Arbejdsfordeling: Willy har ansvar for udarbejdelse af kalenderen og kontakt til Hjørring. Peter ansøger om 5000 kr ekstra til præmiepenge. Daniel laver en database til at håndtere den nye rangliste og overgangen fra den gamle til den nye rangliste. Der arbejdes på at få Rune Kampe med i Eliteudvalget så vi kan få mere indflydelse i unionen.
|